Juniorer 4. klasse+

Info
31 - Cool Kidz, 2.-5. kl., Onsdage kl. 17:00-18:00 på Gammelgårdsskolen
Cool kidz er et dansehold for børn i 2. til 5. klasse. Vi danser til forskellige sange, som så bliver mixet sammen. Til foråret skal vi optræde med dansene til en eller flere opvisninger. I en normal undervisningstime varmer vi lidt op til noget musik, leger en leg, danser det meste af timen og slutter af med lidt leg igen eller lidt udstrækning. Det skal være sjovt at gå på holdet og der skal være plads til at man kan være lidt fjollet en gang imellem, samtidig med at vi stadig får danset en masse og lært noget.
 
32 - Øvede spring, 4. kl+, Torsdage kl. 18:00-20:00 på Gammelgårdsskolen
Øvede spring 4 kl+ er et tilbud til aspirerende gymnaster, som har lyst til hver torsdag, at møde op til en hård og spændende træning, der byder på udfordringer, som klargør gymnasten til opvisningssæsonen. Der trænes både spring og rytme på passende niveau, og derfor følger der også mindstekrav til gymnasterne på øvede spring 4 kl+, da de skal være modne nok til at kunne tage ansvar i og udenfor træningerne, samt have en grundforståelse for rytme- og springgymnastik i form af at kunne udføre følgende: Kraftspring, araberspring og være velkendt med flik-flaks på airtrack (med modtagning), lukket/hoftebøjet salto i trampolin, have en forståelse med at tælle takter i sange, samt en sikker udførelse af en acceptabel håndstand. Vi glæder os til at se dig på et springhold, hvor øvede springgymnaster sammen kan have det sjovt, med at dygtiggøre sig yderligere.
 
34 - EKSTRAPLADSER AAIF Adventures, 6. kl+, Mandag kl. 17.00-18.45 på Gammelgårdsskolen
Tilmeldingen for tidligere gymnaster er slut, og da enkelte er sprunget fra AAIF Adventures i sidste øjeblik, har vi nu den unikke mulighed for at åbne op for 3 nye springere på holdet. Da holdet har trænet gennem de sidste to år, er det en forudsætning at du har gået til gymnastik, herunder erfaring med både springgymnastik og rytmisk gymnastik.
AAIF Adventures har i de sidste to år arbejdet hen mod en rejse til Italien i sommeren 2020, men grundet corona er rejsen udskudt et år til 2021. Som ny gymnast på holdet, betyder det også, at du skal være klar til at rejse 3. Juli 2021 - 10.juli 2021.
En del af kontingentet der betales ved tilmelding (3500kr), dækker de rater, som de tidligere gymnaster har betalt gennem de sidste to år: 2500 kr. Det er vigtigt at du har lyst til at blive en del af AAIF Adventures, både socialt og spring-/rytmemæssigt. Vi træner mandag kl. 17.00-18:45, og der kommer i løbet af sæsonen udgifter til dragter samt en sidste ratebetaling mv. frem mod afrejse. Der kan forkomme aktiviteter mhp. at samle penge ind til turen, hvor det forventes at både gymnaster og forældrer deltager. Efter tilmelding, kan der sendes budget, for at få overblik over økonomien. Spørgsmål forud for tilmelding kan rettes til instruktør Maija Bindzuz på: formand@aaifgym.dk
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen