GenSpring 21+, Onsdag 20.00-21.30
Vi er klar til vores 2. sæson – og vi glæder os! GenSpring er for dig, der savner foreningslivet, fællesskabet og følelsen af at være gymnast igen - uanset om du lige er stoppet, eller det er mange år siden, du sidst var i gymnastiksalen. Sidste sæson samlede vi 17 kvinder i alderen 24–49 år, som fandt tilbage til gymnastikken – i deres eget tempo. Hos os hepper vi på hinanden, griner, når det ikke lykkes i første forsøg, og fejrer både små og store sejre sammen. Det vigtigste er, at vi har det sjovt og udvikler os undervejs.
Niveau: Selvom du er rusten efter mange års pause, skal du have grundgymnastik i kroppen - f.eks. kunne lave en vejrmølle, håndstand (med modtagning) og grundlæggende svingsekvenser ifm. opvarmning. Til træning laver vi spring over gulv, på bane og i trampolin kombineret med styrke, smidighed, akrobatik og små serier. Vi arbejder med bl.a. kraftspring, flikflak, baglænder, salto, overslag og skrue, men vi bygger videre på det, du kan, og sørger for, at du bliver udfordret på en god måde.
Holdet er for dig, der:
Har dyrket gymnastik før - også selvom det er MANGE år siden
Savner følelsen af “at være på et hold” - og skulle til opvisning
Gerne vil have sved på panden og et godt grin