Bliv frivillig i Aabyhøj IF Gymnastik

Har du lyst til at være en del af Aabyhøj IF Gymnastik som frivillig? Så hører vi meget gerne fra dig.

Vi søger løbende nye frivillige til både børne-, unge- og voksenhold. Du behøver ikke have mange års erfaring med gymnastik – måske har du en idé til et hold, lyst til at give noget videre eller bare lyst til at blive en del af fællesskabet. Man kan starte både med og uden erfaring. I DGI-regi tilbyder vi et bredt udvalg af kurser - niveauer både til begynderen og den erfarne.

Skriv til os på info@aaifgym.dk og fortæl lidt om dig selv, dine tanker og hvad du har lyst til. Fortæl også gerne, om du er helt ny i gymnastikkens verden, eller om du har erfaring som gymnast eller instruktør.

Aabyhøj IF Gymnastik har mange år på bagen og er en forening med plads til bredden. Samtidig vil vi gerne skabe plads til forskellige niveauer og nye idéer, når det rigtige hold og de rigtige kræfter er der.


Hvornår skal du række ud?

Vores sæson løber fra september til april, og vi begynder typisk at planlægge den kommende sæson i februar/marts.

Jo tidligere vi hører fra dig, jo bedre mulighed har vi for at finde det rigtige hold, den rigtige tid og de bedste rammer i Åbyhøjs idrætsfaciliteter.

Har du lyst til at være med, så ræk endelig ud. Vi vil gerne høre fra dig.