Sommerhold - Voksne

Info

Stephold (77): Tirsdag kl. 18:30 - 19:30  Studio i Globus  / Instruktør Stefanie Vinther

Step er en sjov og effektiv motionsform, hvor der laves koreografi på stepbænke og gulv. Alle niveauet kan være med fra begynder til øvet, da jeg varierer trinene. Vigtigst er at man har lyst til at have det sjovt og få sved på panden.


Body Attack (78): Torsdag 19:00 - 20:30 Studio i Globus / Instruktør Maria Laursen

Går du og drømmer om at få en stærkere og mere tonet krop, samt smide de overflødige kilo så er Body Attack holdet for dig. Vi vil arbejde med de store og små muskelgrupper samt intensiv cardiotræning. Jeg står klar til at presse dig til det yderste og sammen nå frem til lige nøjagtig dit ønske om mål for træningen. Så er du til en time med sved på panden, masser af fede tracks, smil på læben og ømme muskler er Body Attack timen for dig. Jeg glæder mig til at se lige nøjagtig dig. 


Outdoor (79):  Torsdag kl. 19:00 - 20:00 mødes i skolegården på Gl. Gaardskolen. Fra 17 år + Instr:  Bodil, Jytte, Charlotte & Jane -
Opvarmning (10 min), all round træningsprogram med styrke og udholdenhed (40 min) og til sidst udstrækning (10 min).
For kvinder og mænd over 18 år, der gerne vil have sved på panden, mens man har det sjovt og udfordrer kroppen med udholdenhed, styrke, smidighed, balance og hjernetræning. Pulsen skal op, og man skal kunne mærke, at man har rørt sig max, når man er færdig. Alle kan være med.
Træning gennemføres i al slags vejr fraset tordenvejr. Ved aflysning samme dag sendes SMS til deltagerne herom. Man klæder sig på efter vejrudsigten og med udsigt til, at skulle ligge på asfalt og/eller græs og udføre nogle af øvelserne.

Dancefit (80): Onsdage kl. 19:30-20:30 Åby skole drengesalen. Fra 25+ / Instruktør Line Mygind
Et dansehold for alle hun-køn i alderen 25-99 år. Vi danser til musik fra "de gode gamle dage" og til det de unge høre i dag. Målet er ikke at lære en serie udenad. Men at få en masse grin og sved på panden. Times er bygget op med opvarmning og herefter 7-9 små danse med lette trin (så ALLE kan være med). Og så slutter vi af med lidt udstrækning. Hvis vejret tillader det kan træningen godt komme til at foregå udenfor. 


Sommer Yoga (81) Tirsdag kl. 16:30 - 17:45 Åby Bibliotek i foredragssalen. Fra 30+  / Instruktør Majken Bagger

Undervisningen består af hatha yoga, og vi kommer hele kroppen rundt med klassiske yogastillinger og solhilsner. Altid i et roligt tempo og med fokus på at komme godt ind og ud af stillingerne samt at ”være i dem”. Alle kan være med, for yoga udføres med udgangspunkt i én selv, og det handler ikke om, hvor smidig, man er, men om at arbejde med sig selv - både kropsligt og mentalt. Timen afsluttes altid med en afslappende afspænding af hele kroppen. 

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen