Vi slår dørene op til en formiddag fyldt med bevægelse, grin og røde kinder for alle børn i alderen 1-6 år. Det bliver en formiddag i "gymnastikkens" tegn, hvor vi bruger vores forenings rammer til at lege og udfordre motorikken. Vi har ingen faste instruktører – det er os forældre og voksne, der sammen skaber rammerne og leger med. Ud over motorikbane vil der i gymnastiksalen være gymnastik lege.
Hvordan foregår det? Vi hjælpes alle ad med at bygge en sjov og udfordrende motorikbane, når vi møder ind. Her er plads til at rulle, hoppe, kravle og balancere! Når vi er færdige, rydder vi i fællesskab banen op igen, så salen er klar til de næste.
Vigtig info:
Alder: 1-6 år.
Ledsagelse: Børn kan kun deltage i følgeskab med en voksen, som også har lyst til at være aktiv og hjælpe til.
Holdet er uden instruktør, der er derfor heller ikke nogen modtager på motorikbanen eller ved trampolinen og det forventes derfor, at man som voksen / forælder har eget ansvar for egne medbragte børn.
I forbindelse med anvendelse af trampolinerne er der skærpede regler:
- Én person på trampolinen ad gangen.
- Ingen rotation dvs. ingen saltoer/araberspring mm.
- Alle springer til graven med retningen “med uret”.
- Ansvarlige for træningen må til enhver tid lukke trampolinerne, hvis ikke reglerne for anvendelse overholdes.
Tag gymnastiktøjet på og mød op til en hyggelig formiddag, hvor fællesskab og bevægelse er i fokus.
Vi glæder os til at se jer til masser af leg!
Information:
Lisa Bruun er bestyrelsesmedlem og koordinerende på arrangementet.
I praksis vil det gennemføres af Jonas og Laura