Børn 5 år - 3. klasse

Info
21 - Power Puff, 5-7 år, Tirsdage kl. 17:30-18:30 på Åby skole
Holdet er for dig der kan lide at danse og have det sjovt. Timen er bygget om omkring det dansende element men der er også plads til leg og grin. Vi danser mange forskellige stilarter fra klassisk til street og hiphop. Vi lærer typisk 2-3 serier på en sæson som afsluttes med opvisninger i foråret. Forældre er velkomne i salen første gang, der skal påregnes en udgift til opvisningstøj.
 
Cool Kidz, 2.-5. kl., Onsdage kl. 17:00-18:00 på Gammelgårdsskolen
Udbydes, men ses under holdgruppen "Junior 4. klasse+" - Hold nr. 31
 
22 - Springbomberne, 0.-2.klasse - Piger, Torsdage kl. 16:00-17:00 på Gammelgårdsskolen
Er du frisk på spas og spring så er ”Springbomberne – Piger” lige noget for dig! Vi skal stå på hænder, slå vejrmøller og lave kraftspring, hoppe højt i trampolin, lave salto og bygge op til flik-flak. Frem til opvisningen laver vi en rytmisk serie til god musik. Vi inddeler børnene i mindre hold efter behov for udfordring og udvikling på deres eget niveau.
En gymnastiktime vil typisk forløbe med opvarmning kun for piger – det kan være smålege eller boldspil – og derefter går vi til springdelen, hvor vi har baner i begge sale, og pigerne roterer i deres grupper på springbanerne i turnus med drengenes grupper. Timen slutter af med hygge og udspænding kun for piger. Vi glæder os!
 
23 - Springtøser, 2.-4. kl., Tirsdage kl. 16:00-17:30 og Onsdage kl. 18:00-19:00 på Gammelgårdsskolen
Vi fortsætter med springtøserne i endnu en sæson, og skruer lidt op for tempo og sværhedsgraden - nu med to gange træning hver uge. Holdet er for øvede gymnastikpiger i 2.-4. klasse, som elsker at træne, springe og "tumle". Vi arbejder både med de grundlæggende øvelser indenfor spring og også med spring som flik-flak, araber, kraftspring, salto og meget mere. "Tirsdag er hovedtræningen", hvor vi også træner til opvisningen, når den tid kommer. Du kan derfor ikke gå på holdet, hvis du ikke har mulighed for at træne om tirsdagen. Onsdagstræningen vil have fokus på at øve endnu mere springteknik, styr og kondition.
 
24 – Springbomberne, 0.-3.klasse – Drenge, Torsdage kl. 16:00-17:00 på Gammelgårdsskolen
Er du frisk på spas, spring og drengetons så er ”Springbomberne – Drenge” lige noget for dig. Vi skal stå på hænder, slå vejrmøller og lave kraftspring, hoppe højt i trampolinen, lave salto og bygge op til flik-flak. Frem til opvisningen laver vi en sekvens bestående af fysik og drengesved. Vi inddeler børnene i mindre hold efter behov for udfordring og udvikling på deres eget niveau.
En gymnastiktime vil typisk forløbe med opvarmning kun for drenge – det kan være smålege eller boldspil – og derefter går vi til springdelen, hvor vi har baner i begge sale, og drengene roterer i deres grupper på springbanerne i turnus med pigernes grupper. Timen slutter af med hygge kun for drenge. Vi glæder os!
Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen