Voksne

Info

50 : Zumba Gold - Bente Nedergaard – Elværket – Man. kl. 10-11
Zumba Gold er de populære trin fra Zumba Fitness på et niveau, hvor alle kan være med. Du får den samme gode oplevelse, men i lidt lavere tempo. Zumba Gold er særlig egnet til dig, der måske er lidt ældre, ikke er vant til at træne, er overvægtig eller af andre grunde har brug for en mere skånsom træning. Kom i tøj du kan bevæge dig frit i og et par lette indendørs sko. Husk vandflaske! Holdet er for både fortsættere og nybegyndere.

51 : Zumba Fitness: 15 år + - Bente Nedergaard - Globus Studio – Man. kl. 19-20
Zumba Fitness er enkle dansebidder inspireret af latindanse og aerobic. Krop og sjæl kommer i sving, smilet kommer frem og du får sved på panden. Zumba Fitness er for alle aldersgrupper. Du gør blot, hvad du kan og nyder musikken og stemningen. I løbet af en træningstime veksles mellem intensive og lidt mere afdæmpede danse, så vi får pulsen op og ned nogle gange. Holdet er for både fortsættere og nybegyndere. Husk også en vandflaske og dit smil.

52 : Aabyhøj United: 18 år + - Maija Bindzus - GS (Pigesal) – Man. kl. 19.30-21
Mener du heller ikke at du er blevet for gammel til at lave gymnastik, og har du mod på at skulle starte til rytmisk gymnastik for voksne? “Then let´s get united!“
Holdet er for alle niveauer. Vi vil arbejde med blandede stilarter, og måske et håndredskab. Træningerne vil blive opbygget omkring grundig opvarmning, efterfulgt af kortere eller længere rytmiske sekvenser til god musik og slutteligt vil vi lave styrke og konditionstræning, hvor vi får brændt de sidste kræfter af. Hvis vi har mod på at skulle lave en opvisning eller to til foråret (hvilket jeg sigter efter), så vil vi sammensætte nogle af de lærte sekvenser.

53 : Motion og Effekt: 50 år + - Marianne Vangsgaard - GS (Drengesal) – Tirs. kl. 16:30-18
Træningen starter med opvarmning, efterfulgt at styrketræning, balance, koordinering og konditions træning. Der arbejdes enkelt og parvis. Vi bruger div. håndredskaber. Alle øvelser til frisk musik og  træningen afsluttes med afspænding.

54: Yoga 30 år + - Majken Bagger – Åby ( drengesal) – Tirs. kl. 18.45-20
Undervisningen består af hatha yoga, og vi kommer hele kroppen rundt med klassiske yogastillinger og solhilsner. Altid i et roligt tempo og med fokus på at komme godt ind og ud af stillingerne samt at ”være i dem”. Alle kan være med, for yoga udføres med udgangspunkt i én selv, og det handler ikke om, hvor smidig, man er, men om at arbejde med sig selv - både kropsligt og mentalt.

55 : Mand med bold: 30 år + - Christian Nørby & Peter - GS (Begge sale) – Tirs. kl. 19-20:30
Holdet henvender sig til dig, som synes det er sjovt at spille bold! Holdet kommer ikke til at arbejde med at forfine din teknik eller give dig en større indføring i forskellige taktiske tilgange til boldspil. Holdets primære fokus vil være på at hygge sig med at spille en masse bold – fodbold, hockey, basketball, volleyball og meget andet.

56 : Få dig rørt for kvinder: 60 år + - Lene Nord – Elværket – Ons. kl. 10-11:30
Vi starter hver gang med at varme op i muskler og led, hvorefter vi går i dybden med de forskellige store muskelgrupper, for til slut at lave udstræk og afspænding. Vi kommer til at arbejde med lettere styrketræning, kropsholdning, balance, åndedræt, koordination, puls op og meget mere, alt sammen til god musik. Vi skal være aktive i ca. 1 time. Udover motionen skal der også være plads til en social del, derfor får vi den sidste ½ time en kop kaffe, en god snak samt synger et par sange.

57 : Pilates: 18 år + - Isabella Larsen - Åby (Pigesal) – Ons. kl. 17-18
Pilates er for dig der gerne vil arbejde med kropskernen, ryg- og mavemuskler. Tempoet i øvelserne er roligt og styrker kropsbevidsthed. Åndedrættet får også fokus og øvelserne kan give sved på panden.

58 : Step – Stefanie Vinther – GS (Drengesalen) – Ons. kl. 18.30-19.30
Step er en sjov og effektiv motionsform, hvor der laves koreografi på stepbænke og gulv. Alle niveauer kan være med, fra begyndere til øvede, da jeg varierer trinnene. Vigtigst er at man har lyst til at have det sjovt og få sved på panden.

59 : Stram op: 17 år + - Bodil, Jytte, Charlotte & Jane - GS (Pigesal) – Ons. kl. 19-20:30
Holdet for kvinder, der har lyst til at arbejde med styrke og kondition i en afslappet og hyggelig atmosfære. Vi tilstræber et højt aktivitetsniveau, og vi lægger vægt på, at vi har det sjovt og griner, mens sveden pibler frem. Træningen krydres med småspil, stafetløb og andre afvekslende aktiviteter. Efter en times træning slutte med en ½ times pilates (valgfrit).

61 : Morgenmotion for seniorer: 60 år + - Marianne Vangsgaard – Elværket – Tors. kl. 9-11
Træningen starter med en gåtur og herefter laver vi gymnastik på Elværket. Kroppen bliver arbejdet igennem og vi afslutter med afspænding. Til sidst hygger vi os med kaffe og et rundstykke.
60 : DanceFit 25 år+ - Line Mygind – Åby (drengesal) – Ons. kl. 19.30-20.30
Et dansehold for alle hun-køn i alderen 25-99 år. Vi danser til musik fra “de gode gamle dage” og til det de unge høre idag. Målet er ikke at lære en serie udenad. Men at få en masse grin og sved på panden. ALLE kan være med.

62 : Body Attack 18 år+ - Maria Laursen – GS (drengesal) – Tors. kl. 19-20.30
Går du og drømmer om at få en stærkere og mere tonet krop, samt smide de overflødige kilo så er Body Attack holdet for dig. Vi vil arbejde med de store og små muskelgrupper samt intensiv cardiotræning. Jeg står klar til at presse dig til det yderste og sammen nå frem til lige nøjagtig dit ønske om mål for træningen. Så er du til en time med sved på panden, masser af fede tracks, smil på læben og ømme muskler er Body Attack timen for dig. Jeg glæder mig til at se lige nøjagtig dig.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen