Krudtuglerne 4-6 år (uden forældre), Tirsdag 17.00-18.00
Gymnastik med spring, rytme og leg for de 4-6 årige. Vi skal i løbet af sæsonen øve os i alt fra kolbøtter og vejrmøller til akrobatik. Vi vil inddrage både rytmik og dans samt gymnastik i redskaberne, hvor vi vil tumle og lave tricks.
Instruktører: Lisbeth og Lotte
Abeunger 3-5 år (uden forældre), Onsdag 17.00-18.00
Vil du hoppe og springe, dreje og hænge. Få stærke arme og en masse varme. Lære grundmotorik til salto og flik. Vi danser og vi fjoller uden mor og far. På ABEUNGER er der plads til alle, drenge og piger (3-5 år), der vil give den en skalle.
Instruktører: Louise og Lærke
Tumlevenner 3-5 år (uden forældre), Torsdag 17.00-18.00
På Tumlevenner skal vi løbe, danse, lege, springe og have det sjovt sammen til god musik! Holdet er for både drenge og piger i alderen 3-5 år, som har mod og lyst til at bruge kroppen og få sved på panden. Vi leger os gennem grundlæggende gymnastik og motoriske øvelser, hvor vi arbejder med balance, koordination og styrke på en sjov og tryg måde. Træningen består af en blanding af bevægelseslege, små rytmiske øvelser og forhindringsbaner. Målet er at styrke børnenes motorik og glæde ved bevægelse – alt sammen gennem leg og fællesskab. Forældrene er i omklædningsrummet under træningen.
Instruktører: Clara, Ingrid, Signe