Åbyhøj IF - Gymnastik
Sæson 2025/2026

Herunder får du en oversigt over alle foreningens hold.
 
Oversigten er opdelt i holdgrupper (efter alder) - de grønne overskrifter. Derefter kommer beskrivelser af de forskellige hold i denne gruppe (parentesen efter holdnavnet er holdnr.) - vær også opmærksom på at holdene i grupperne kan have forskellig aldersinddeling. Under holdbeskrivelserne findes yderligere oplysninger om hver enkelte hold (instruktører, hjælpeinstruktører, start-/slutdato og pris).
 
OBS - enkelte hold har aldersoverlap mellem to holdgrupper, de vil kun kunne findes, i den holdgruppe, der stemmer bedst overens med alderen for holdet. 
Forældre/barn 1-5 år (Fbarn)

OBS ved tilmelding skal udfyldes forældres navn, samt alderen på barnet i feltet "Alder"

Minihopperne 3-5 år (børnehavehold), Mandag 16.15-17.15

Minihopperne er for børnehavebørn, som sammen med en forælder eller en anden voksen vil have en sjov og aktiv stund med leg og bevægelse.
Vi anbefaler, at barnet er startet i børnehave ved sæsonstart.
Timen begynder med opvarmning, hvor målet er, at både børn og voksne får sved på panden. Vi kommer til at løbe, danse og lege sammen – og derigennem styrke kroppen.
Herefter bygger vi en spændende redskabsbane, der udfordrer motorikken og introducerer grundlæggende spring som kolbøtter, hop, håndstand, vejrmøller og forøvelser til kraftspring og flikflak.
Vi varierer mellem baner, hvor de voksne følger børnene rundt, og baner hvor børnene selv prøver kræfter med øvelserne, mens de voksne hjælper til ved en station.
Vi forventer, at de voksne deltager aktivt i timen, og at både børn og voksne får en god og positiv oplevelse sammen.
Instruktør: Nanna Jo

Tumletrolde 1-3 år, Tirsdag 16.00-17.00

På tumletrolde skal vi lege og danse til musik, som børnene kender. Vi skal hoppe, springe og øve os i at gå til gymnastik og tumle på redskaberne. Holdet er tilrettelagt børn på 1-3 år, som minimum kan gå og kravle.
Instruktør: Lotte Dahlbom

Åbytonserne 3-5 år, Tirsdag 16.00-17.00

Åbytonserne er et aktivtog hyggeligt hold for børn i alderen 3-5 år sammen med en voksen. Her leger vi os til bedre motorik gennem bevægelse, musik og sjove rebskabsbaner. Vi løber, hopper, balancerer og griner - altid med fokus på bevægelsesglæde. Der vil være skiftende instruktør som hver isæt bedrager med nye ideer og aktiviteter, så der er altid noget at glæde sig til.
Instruktør: Skiftende instruktør

Fuld fart frem 2-5 år, Onsdag 16.00-17.00

Et hold for et barn ifølge en voksen, hvor vi sammen skal lave en masse forskellige aktiviteter. Vi skal hoppe, danse, kravle snurre, lege på redskabsbaner, lege med forskellige rekvisitter og have det sjovt.
Vi skal øve os i at være til gymnastik sammen med andre, være stille når der bliver sagt noget, stå i kø og blive bedre til at bevæge os og bruge kroppen.
Alle børn og voksne er aktive hele timen, så find tøj frem man kan bevæge sig i og kom til en times gymnastik.
Instruktør: Line Benner

Familiehold 1-4 år, Torsdag 16.00-17.00

Holdet for jer som gerne vil af sted som familie og få rørt jer, samtidig med at I har det sjovt sammen.
Vi skal stå på hovedet, synge, danse, hoppe, udfordre os selv, have pulsen op, hygge os, være tætte og rolige sammen. 
I er velkommen, uanset om I er et barn og en voksen eller flere børn og flere voksne. 
OBS du skal tilmelde alle de børn der ønsker at deltage på holdet, med hver deres profil. Ved problemer med anden/tredje tilmelding kontakt formand@aaifgym.dk
Instruktører: Line Mygind, Bastian Valentin

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Minihopperne 3-5 år 1
Mandag kl. 16:15 - 17:15 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Bestyrelsesmedlem: Karina Møller Christensen,
Instruktør: Nanna Jo,
Hjælpeinstruktør: Jacob Christensen Moury,
01.09.2025 20.04.2026 710 kr.
Tumletrolde 1-3 år 2
Tirsdag kl. 16:00 - 17:00 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Instruktør: Lotte Dahlbom,
02.09.2025 21.04.2026 710 kr.
Åbytonserne 3-5 år 5
Tirsdag kl. 16:00 - 17:00 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Instruktør: Line Kær Benner, Nanna Jo,
02.09.2025 21.04.2026 710 kr.
Fuld fart frem 2-5 år 3
Onsdag kl. 16:00 - 17:00 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Nicola Mannemar Sjøgren Jensen,
Instruktør: Line Kær Benner,
03.09.2025 22.04.2026 710 kr.
Familiehold 1-4 år 4
Torsdag kl. 16:00 - 17:00 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Bestyrelsesmedlem: Karina Møller Christensen,
Instruktør: Line Mygind,
04.09.2025 23.04.2026 600 kr.
Puslinge 3-5 år (Pus)

Krudtuglerne 4-6 år (uden forældre), Tirsdag 17.00-18.00

Gymnastik med spring, rytme og leg for de 4-6 årige. Vi skal i løbet af sæsonen øve os i alt fra kolbøtter og vejrmøller til akrobatik. Vi vil inddrage både rytmik og dans samt gymnastik i redskaberne, hvor vi vil tumle og lave tricks.
Instruktører: Lisbeth og Lotte

Abeunger 3-5 år (uden forældre), Onsdag 17.00-18.00

Vil du hoppe og springe, dreje og hænge. Få stærke arme og en masse varme. Lære grundmotorik til salto og flik. Vi danser og vi fjoller uden mor og far. På ABEUNGER er der plads til alle, drenge og piger (3-5 år), der vil give den en skalle.
Instruktører: Louise og Lærke

Tumlevenner 3-5 år (uden forældre), Torsdag 17.00-18.00

På Tumlevenner skal vi løbe, danse, lege, springe og have det sjovt sammen til god musik! Holdet er for både drenge og piger i alderen 3-5 år, som har mod og lyst til at bruge kroppen og få sved på panden. Vi leger os gennem grundlæggende gymnastik og motoriske øvelser, hvor vi arbejder med balance, koordination og styrke på en sjov og tryg måde. Træningen består af en blanding af bevægelseslege, små rytmiske øvelser og forhindringsbaner. Målet er at styrke børnenes motorik og glæde ved bevægelse – alt sammen gennem leg og fællesskab. Forældrene er i omklædningsrummet under træningen.
Instruktører: Clara, Ingrid, Signe

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Krudtuglerne 4-6 år 11
Tirsdag kl. 17:00 - 18:00 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Tirsdag kl. 17:00 - 18:00 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Instruktør: Lisbeth Kjeldgaard Paaske, Lotte Dahlbom,
Hjælpeinstruktør: Emilie Golabek Christiansen , Gudrun Toftgaard Nielsen, Sarah Birkegaard Rasmussen,
02.09.2025 21.04.2026 550 kr.
Abeunger 3-5 år 12
Onsdag kl. 17:00 - 17:45 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Onsdag kl. 17:00 - 18:00 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Nicola Mannemar Sjøgren Jensen,
Instruktør: Louise Dahlerup Djernes, Lærke Dahlerup Djernes,
03.09.2025 08.04.2026 550 kr.
Tumlevenner 3-5 år 13
Torsdag kl. 17:00 - 18:00 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Instruktør: Clara Grøndal Ubbesen, Ingrid Mannemar, Signe Falstie-Jensen,
Hjælpeinstruktør: Anna Sundgaard, Dicte Thougård Nørby,
04.09.2025 23.04.2026 550 kr.
Børn 5 år - 3. klasse (Børn)

Springstjernerne 1.-2. klasse, Mandag 16.15-17.15

På Springstjernerne skal vi lege med hinanden, springe på redskaberne og lave en masse bevægelser til god musik. Der er plads til alle piger og drenge (1.-2. kl.), som har lyst til spring og leg. Vi skal hoppe, svinge, sjippe, lave kolbøtter, vejrmøller, stå på hoved og hænder, lave akrobatik og en masse andet gymnastik.
Sidste år hed holdet Hoppelopperne, men nu er vi opgraderet til Springstjernerne!
Og Springstjernerne er kun for børn - ingen voksen adgang (ud over Christina og Mette selvfølgelig)
Instruktører: Christina og Mette

Springspirerne 0. - 1. klasse, Onsdag 16.00-17.00

Har du lyst til at lege, løbe, springe og bevæge dig til god musik? Vi øver os i forskellige spring og forøvelser, vi skal hoppe i trampolin, øve saltoer, vejrmøller og stå på hænder. Vi slutter sæsonen af med at deltage i lokalopvisningen i foreningen og der vil være en udgift til opvisningstøj på mellem 150-200 kr.
Instruktører: Zia og Rikke

Superspringerne 2.-4. klasse, Onsdag 17.15-18.30

Superspringerne er holdet for dig der elsker at lave gymnastik, springe og lave seje moves til fed musik. Vi arbejder med de grundlæggende øvelser indenfor gymnastik og skal bl.a. arbejde med araberspring, flikflak, kraftspring og salto. Der bliver sved på panden, grin med vennerne og vi slutter sæsonen af med at deltage i vores lokale opvisning i foreningen og der vil være en udgift til opvisningstøj på mellem 150-300 kr.
Instruktører: Zia og Emilie H.

Stjernemix 0.-2. klasse, Torsdag 16.00-17.00

Stjernemix er et springhold for både piger og drenge i alderen 0-2 klasse. Har dit barn et ønske om, at være en del af et fedt fællesskab, er vi holdet for dig. I løbet af sæsonen vil vi præsentere børnene for en masse sjov og leg. Derudover vil de få mulighed for at udvikle sig inden for gymnastikken.
Instruktører: Ida og Sara

Power puff 5 år-0. klasse (Uden forældre), Torsdag 16.00-17.00

Sjov, dans, fællesskab og bevægelsesglæde er overskrifterne for dette  hold. Kan du lide at danse og have det sjovt så er Power Puff noget for dig. Vi lærer gennem sæsonen forskellige danse, som vi skal optræde med til opvisningen. Vi leger og har det sjovt med hinanden. Bemærk det er et hold uden redskaber og vi lærer lidt koreografi hver gang. Der kan være udgifter til opvisningstøj. Vi glæder os til at møde jer.
Instruktør: Pia Kristiansen

MGP dans og Hip Hop 1.-2. klasse, Torsdag 17.00-18.00

Kan du lide at danse og kan du ikke sidde stille når du høre en fed sang? Så kom og dans med os.
Vi skal danse til de fedeste sange og lave de sejeste moves. Vi giver den gas hver torsdag og det bliver sjovt. 
Holdet er for alle, der går i 1. og 2. klasse.
Instruktør: Line Mygind

Krudtuglerne 4-6 år (uden forældre), Tirsdag 17.00-18.00 - OBS TILMELDES VIA KATEGORIEN PUSLINGE 3-5år

Gymnastik med spring, rytme og leg for de 4-6 årige. Vi skal i løbet af sæsonen øve os i alt fra kolbøtter og vejrmøller til akrobatik. Vi vil inddrage både rytmik og dans samt gymnastik i redskaberne, hvor vi vil tumle og lave tricks.
Instruktører: Lisbeth og Lotte

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Springstjernerne 1.-2. klasse 21
Mandag kl. 16:15 - 17:15 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Mandag kl. 16:15 - 17:15 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Nicola Mannemar Sjøgren Jensen,
Instruktør: Christina Kamp, Mette Bjerre,
Hjælpeinstruktør: Astrid Bech Olesen, Jessica Fenton, Salma Osman,
01.09.2025 20.04.2026 550 kr.
Springspirrene 0.-1. klasse 22
Onsdag kl. 16:00 - 17:00 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Onsdag kl. 16:00 - 17:00 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Zia Wang Bjerg,
Instruktør: Rikke Storgaarde Nielsen, Zia Wang Bjerg,
Hjælpeinstruktør: Aisha Iidle, Elle Frederiksen, Oskar Möller,
03.09.2025 22.04.2026 550 kr.
Superspringerne 2.-4. klasse 23
Onsdag kl. 17:15 - 18:30 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Onsdag kl. 17:15 - 18:30 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Zia Wang Bjerg,
Instruktør: Emilie Holmboe, Rikke Storgaarde Nielsen, Zia Wang Bjerg,
Hjælpeinstruktør: Isabella Marie Duedahl, Trille Møller, Trine Gisselbæk,
03.09.2025 22.04.2026 645 kr.
Stjernemix 0.-2. klasse 24
Torsdag kl. 16:00 - 17:00 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Torsdag kl. 16:00 - 17:00 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Malene Kyed Kristensen,
Instruktør: Ida Kristensen, Sara Egesberg Hilmi,
Hjælpeinstruktør: Anna Sundgaard, Esther Aurelius Rasmussen, Sofie Aamann-Mouritsen,
04.09.2025 23.04.2026 550 kr.
Power Puff 5-8 år 25
Torsdag kl. 16:00 - 17:00 Åbyhøj Idrætscenter, Multisal
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Pia Kristiansen,
Hjælpeinstruktør: Anna Mine Windstrup Holst-Stensborg, Nanna Bech Jensen,
04.09.2025 23.04.2026 550 kr.
MGP/Hiphop 1.-2. klasse 26
Torsdag kl. 17:00 - 18:00 Åbyhøj Idrætscenter, Multisal
Instruktør: Line Mygind,
Hjælpeinstruktør: Silje Aaen Erichsen,
04.09.2025 23.04.2026 550 kr.
Juniorer 4. klasse+ (Junio)

Coolkids 3.-5. klasse, Mandag 17.00-18.00

Hvis du elsker at danse og bevæge din krop, så er Cool Kidz noget for dig. Vi vil lære dans til forskellige sange mixet sammen, som vi optræder med til opvisningen i slutningen af sæsonen. Vi har fokus på at lære en masse dans, men samtidig at få leget lidt, have det sjovt og at der skal være plads til alle. Hver undervisningsgang vil bestå af et mix af opvarmning, leg, læring af koreografi og udstrækning. Det er et hold uden redskaber og uden forældre i salen, og der vil være en ekstra udgift til opvisningstøj.
Instruktør: Maria Ø.

AAIF-springerne 4.-7. klasse, Torsdag 17.00-18.30

AAIF-springerne – Spring, fællesskab og fede oplevelser!
AAIF-springerne er et juniorhold for børn i 4.-7. klasse. Du kan være med uanset niveau – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage med god energi og fællesskab.
Vi er et socialt hold, som også hygger os uden for træningen. Gennem ekstratræninger og ture ud af huset bliver vi rystet godt sammen og får en masse sjove oplevelser.
Vi skal optræde flere steder i løbet af sæsonen, så det forventes, at du har lyst til at deltage i opvisningerne – for vi er holdet, der repræsenterer Åbyhøj ude i landet!
Som noget nyt laver vi et storhold: Vi træner hver for sig, men laver fælles opvisning med 6.-9. klasses-holdet, som træner lige efter os.

Praktisk info:
Opvisningstøj koster 400-700 kr.
Inkluderet i kontingentet er 250 kr. til sociale arrangementer, så forældre ikke skal starte med en ekstra indbetaling. 
Åbent for både begyndere og øvede gymnaster
Har du lyst til at udvikle dine spring, knokle til træning og få nye venner – alt sammen med et smil på læben? Så er AAIF-springerne holdet for dig. Vi glæder os til at springe sammen med dig!
Instruktører: Malene og Nicola

AAIF-springerne 6.-9. klasse, Torsdag 18.30-20.00

AAIF-springerne – Spring, fællesskab og fede oplevelser!
AAIF-springerne er et juniorhold for børn i 6.-9. klasse. Du kan være med uanset niveau – det vigtigste er, at du har lyst til at bidrage med god energi og fællesskab.
Vi er et socialt hold, som også hygger os uden for træningen. Gennem ekstratræninger og ture ud af huset bliver vi rystet godt sammen og får en masse sjove oplevelser.
Vi skal optræde flere steder i løbet af sæsonen, så det forventes, at du har lyst til at deltage i opvisningerne – for vi er holdet, der repræsenterer Åbyhøj ude i landet!
Som noget nyt laver vi et storhold: Vi træner hver for sig, men laver fælles opvisning med 4.-7. klasses-holdet, som træner lige før os.

Praktisk info:
Opvisningstøj koster 400-700 kr.
Inkluderet i kontingentet er 250 kr. til sociale arrangementer, så forældre ikke skal starte med en ekstra indbetaling
Åbent for både begyndere og øvede gymnaster
Har du lyst til at udvikle dine spring, knokle til træning og få nye venner – alt sammen med et smil på læben? Så er AAIF-springerne holdet for dig. Vi glæder os til at springe sammen med dig!
Instruktører: Malene og Jens


Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
CoolKids 3.-5. klasse 31
Mandag kl. 17:00 - 18:00 Åbyhøj Idrætscenter, Multisal
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør: Maria Øksnebjerg,
01.09.2025 20.04.2026 550 kr.
AAIF Springere 4.-7. klasse 32
Torsdag kl. 17:00 - 18:30 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Torsdag kl. 17:00 - 18:30 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Malene Kyed Kristensen, Nicola Mannemar Sjøgren Jensen,
Instruktør: Ida Kristensen,
04.09.2025 23.04.2026 985 kr.
AAIF Springere 6.-9. klasse 33
Torsdag kl. 18:30 - 20:00 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Torsdag kl. 18:30 - 20:00 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Malene Kyed Kristensen,
Instruktør: Jens Vangsgaard Djernes,
Hjælpeinstruktør: Charlotte Vangsø Ørts,
04.09.2025 23.04.2026 985 kr.
Karate (Kar)

41: Karate for 8.klasse+ / voksne - Ditte, Kim og Peter - Åby skole (drengesal) -  Mandag kl. 17:30-19.00 + onsdag kl. 18:00-19:30
Karatehold for alle der går i 8. klasse+ / Voksne. Karate for alle niveauer. Vi er en klub, der vægter seriøs karate samtidig med, at vi har det sjovt sammen. Forældre kan træne med - kræver separat tilmelding til samme pris.

42: Karate 1.-4. kl. - 
Åby skole (drengesal) - Asbjørn og Harald - Onsdage kl. 17:00-18:00

Har du lyst til at bruge din krop på en hård, anderledes og sej måde? Så er karate måske noget for dig. Til træningerne fokuserer vi på spark, slag, parader, selvforsvar og meget mere, men der skal stadig gøres plads til en gang stikbold en gang imellem. Til karate kan du eller dit barn følge jeres forbedring og læring hver gang man graduerer til et nyt flot bælte hvert halve år. 
Med unge trænere kommer vi med god energi og vores klub, Ronin Karate, udtrykker en kultur, som skiller sig ud fra hvad man normalt associerer med karate. For os er det vigtigt at karate er sjovt og ikke ligesom de regel strikte grupper man ser på film.

43: Karate for 5.-7. klasse - Ditte, Kim og Peter - Åby skole (drengesal) -  Onsdag kl. 18:00-19:30
Karatehold for alle der går i 5.-7. klasse. Karate for alle niveauer. Vi er en klub, der vægter seriøs karate samtidig med, at vi har det sjovt sammen. Forældre kan træne med - kræver separat tilmelding til samme pris.
(Træner sammen med hold 41 - dog kun træning om onsdagen)
Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Karate 8. klasse+ / Voksne 41
Mandag kl. 17:30 - 19:00 Åby Skole, Drengesal
Onsdag kl. 18:00 - 19:30 Åby Skole, Drengesal
Kontaktperson - Karate: Linn Frederiksen,
Instruktør: Ditte Nielsen, Kim Kristensen, Peter Keller Hansen,
01.09.2025 24.06.2026 1925 kr.
Karate 1.-4. klasse 42
Onsdag kl. 17:00 - 18:00 Åby Skole, Drengesal
Kontaktperson - Karate: Linn Frederiksen,
Instruktør: Asbjørn Sørensen, Harald Wallentin Højholt,
Hjælpeinstruktør: Asta Trier Sørensen,
03.09.2025 24.06.2026 825 kr.
Karate Øvede børn 5.-7. klasse 43
Onsdag kl. 18:00 - 19:30 Åby Skole, Drengesal
Kontaktperson - Karate: Linn Frederiksen,
Instruktør: Ditte Nielsen, Kim Kristensen, Peter Keller Hansen,
03.09.2025 24.06.2026 1250 kr.
Voksenspring (Vspring)

GenSpring 17+, Onsdag 20.00-21.30

Længes du efter spring, styrke og stræk? Så er GenSpring holdet for dig! Holdet er for dig, der måske ikke har lavet gymnastik i flere år, men savner bevægelsen, fællesskabet og følelsen af at bruge kroppen igen – og for dig, der netop er fyldt 17 år og gerne vil fortsætte som gymnast på et voksenhold i foreningen. Her er plads til både rustne springere og friske fortsættere med lyst til at holde gymnastikken i gang. Træningerne består af en god blanding af spring – på gulv, måtte og trampolin – kombineret med akrobatik, styrketræning, yoga og rytmiske sekvenser. Du behøver ikke være i topform, men det er en fordel, hvis du har noget erfaring med spring og stadig husker lidt af grundgymnastikken. Det vigtigste er, at du har lysten til at være med. Holdet trænes af Camilla (31) og Pernille (32), som også selv deltager som gymnaster. Begge har tidligere gået på opvisningshold i ÅIF. Camilla har erfaring med TeamGym, og Pernille har gået på performance- og springlinjen på Gymnastikhøjskolen i Ollerup.
Instruktører: Camilla og Pernille.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
GenSpring 17+ 81
Onsdag kl. 20:00 - 21:30 Åbyhøj Idrætscenter, Springcenter
Onsdag kl. 20:15 - 21:30 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Instruktør: Camilla Longfors, Pernille Meyer,
03.09.2025 22.04.2026 940 kr.
Voksne (Voks)

Zumba gold, Mandag 10.00-11.00

Zumba® Gold er de populære trin fra Zumba® Fitness på et niveau, hvor alle kan være med. Du får den samme gode oplevelse, men i lidt lavere tempo og med en let reduceret sværhedsgrad. Du får en sjov og afvekslende træning, hvor du både får brugt din krop, træner balancen og får din puls i vejret. Zumba® Gold styrker din kondition, koncentration, koordinering og stimulerer fedtforbrændingen. Vi danser til latininspireret og anden glad musik. Zumba® Gold er særlig egnet til dig, der måske er lidt ældre, ikke er vant til at træne, er overvægtig eller af andre grunde har brug for lidt mere skånsom træning. Kom i tøj du kan bevæge dig frit i og et par lette indendørs sko. Husk smil og vandflaske – du får brug for begge dele! Holdet er for både fortsættere og nybegyndere. Der undervises i 55 minutter.
Instruktør: Bente N.

Zumba fitness, Mandag 19.00-20.00

Zumba® Fitness er enkle dansebidder inspireret af latin-danse og aerobic. Krop og sjæl kommer i sving, smilet kommer frem og du får sved på panden. Zumba® Fitness er for alle aldersgrupper og kan dyrkes på flere niveauer. Du gør blot, hvad du kan og nyder musikken og stemningen - så kommer formen hen ad vejen. Zumba® Fitness styrker konditionen og stimulerer fedtforbrændingen. I løbet af en træningstime veksles mellem intensive og lidt mere afdæmpede danse, så vi får pulsen op og ned nogle gange. Holdet er for både fortsættere og nybegyndere. Kom i dit sædvanlige gymnastiktøj eller andet behageligt tøj og et par lette indendørs sko. Husk også en vandflaske og dit smil – du får brug for begge dele! Der undervises i 55 minutter.
Instruktør: Bente N.

Glad morgenmotion for kvinder, Tirsdag 9.00-10.00

Glad morgenmotion er for alle. der ønsker at holde kroppen i gang, også for dig der har brug for at sidde på en stol. Træningen fokuserer på stræk/styrke, balance, kondition, smidighed, koordinering, hjernetræning og kropsbevidshed. Der bruges små redskaber som bolde og elastikker i træningen. Der trænes til god musik og afsluttes med en guidet afspænding. Vi skal være aktive, men tempoet bestemmer du selv.
Instruktør: Marianne V.

Body Attack, Mandag 19.00-20.00

Går du og drømmer om at få en stærkere og mere tonet krop, samt smide de overflødige kilo så er Body Attack holdet for dig. Vi vil arbejde med de store og små muskelgrupper samt intensiv cardiotræning. Jeg står klar til at presse dig til det yderste og sammen nå frem til lige nøjagtig dit ønske om mål for træningen. Så er du til en time med sved på panden, masser af fede tracks, smil på læben og ømme muskler er Body Attack timen for dig. Jeg glæder mig til at se lige nøjagtig dig.
Instruktør: Maria L.

Power pilates, Tirsdag 17.00-18.00

Hold for kvinder, der har nogen erfaring med pilates og/eller yogatræning. Træningen bliver udfordrende og krævende med fokus på intensitet. Der arbejdes med styrke, fleksibilitet, kropskontrol og kropsholdning gennem præcise bevægelser og vejrtrækningsteknikker. Øvelser udføres liggende, siddende og stående.
Instruktør: Jytte H.

Hatha yoga - Styrke og smidighed  (30+), Tirsdag 17.30-18.30

Hatha yoga er perfekt til dig, der ønsker at kombinere kropslig styrke med mental balance. Gennem blide øvelser og vejrtrækningsteknikker opbygger du smidighed, reducerer stress og styrker din kerne. Vi slutter altid af med en afspænding. Kom og mærk effekten af yogaens tidløse visdom!
Instruktør: Majken B

Yin yoga - Indre ro og stærk med stræk (30+), Tirsdag 18.45-20.00

Yin yoga er en rolig og meditativ yogaform, der fokuserer på dybe stræk for at styrke kroppens bindevæv og fremme indre ro. Du vil opleve fornyet energi, en stærk krop og mentalt overskud. Det hele rundes af med en afspænding. Kom og prøv på egen krop, hvad lange stræk og fokus gør ved din indre velvære.
Instruktør: Majken B

Få dig rørt for kvinder 60+, Onsdag 10.00-11.30

Vi starter hver gang op med at varme led og muskler op, derefter går vi i dybden med de forskellige store muskelgrupper, for til sidst at slutte af med udstræk og afspænding. Vi kommer til at arbejde med lettere styrketræning, kropsholdning, balance, åndedræt, koordination, puls op og meget andet, alt sammen til god musik. Vi er aktive i ca. 1 time. Efter motionen er der også plads til en social del, hvor vi i den sidste ½ time får en kop kaffe, en god snak samt også har tid til et par sange.Alle kan være med i deres eget tempo.
Instruktør: Lene N.

Pilates for begyndere og let øvede, Onsdag 17.00-18.00

Pilates er for dig der gerne vil arbejde med kropskernen, ryg- og mavemuskler.  Tempoet i øvelserne er roligt og styrker kropsbevidstheden.  Åndedrættet får også fokus og øvelserne kan give sved på panden. Der er mulighed for at arbejde både nænsomt og udfordrende. Der findes pilates-måtter mm. på stedet, så du behøver ikke medbringe andet end måske en flaske vand.
Instruktør: Isabella

Step 18+, Onsdag 18.45-20.00

Step er koreografi (minder om aerobic) på en stepbænk. Vi har det sjovt, får varmen og bliver godt udfordrede. Holdet er for alle. Også dig der aldrig har prøvet det før. Vi stepper på niveau let øvet, men efter et par gange fanger også de helt nye det.
Så dette hold er for dig der vil svede, mens du udfordrer hjernen og har det sjovt.
Instruktør: Stefanie V.

Mand med bold 35år+, Onsdag 19.00-21.00

“Mand med bold” er et hold for mænd over 35 år, der godt kan lide at spille forskellige boldspil (Fodbold, Basketball, Hockey, mm.). Vi bruger ikke meget tid på opvarmning, men prøver at få spillet mindst 3 forskellige boldspil hver gang. Der er sjov, venskabelig konkurrence og godt tempo.
Instruktører: Christian og Peter

Træn360 18år+, Onsdag 19.15-20.15

Holdet for kvinder, hvor vi kommer 360 grader rundt. Styrke, puls og koordination er i fokus. Vi er fire instruktører, der sikrer varieret træning med højt aktivitetsniveau. Vi lægger vægt på, at vi har det sjovt og griner undervejs.
Instruktører: Jytte, Bodil, Charlotte og Heidi

Høvdinderne 30år+, Onsdag 19.15-20.30

Du husker måske høvdingebold fra folkeskolen? Høvdingebold er nu på programmet for kvinder over 30 år.  Alle kan være med uanset om man er god med bold eller ej, så længe man har lyst til at spille høvdingebold og hygge, så er der plads til dig. Vi starter timen op med en let opvarmning/styrke, som kan bestå af en leg, en stafet, lær-dine-holdkammerater-at-kende-aktiviteter, mv., inden vi går over til høvdingebold. 
For os handler det om at have det sjovt og få sved på panden. Vi håber du har lyst til at være med.
Instruktør: Louise og Søs

Dancefit 25+, Onsdag 19.30-20.30

Vi danser til alle de gode sange fra “de gode gamle dag”, de største nye hits og alt derimellem. Vi har højt tempo, sætter dansetrin sammen til små koreografier, vi sveder og vi griner. Man skal ingen forudsætninger have andet end lyst til dans, motion og smil.
Instruktør: Line M

Morgengymnastik seniormix ude/inde, Torsdag 9.00-11.00

Træningen starter med en gåtur og herefter laver vi gymnastik på Elværket. Kroppen bliver arbejdet igennem og vi afslutter med afspænding. Til sidst hygger vi os med kaffe og et rundstykke.
Instruktør: Marianne V.

Kvinde og bold + 30, Torsdag 20.00-21.30

For dig der engang elskede folkeskolens idrætstimer eller tidligere har spillet noget boldspil/ketchersport og som elsker at vinde og samtidig sætter pris på holdsportens egenskaber ved 3. halvleg.
Vi vil facilitere muligheden for at pulsen bliver højt under opvarmning for at forebygge skader og henover sæsonen afprøve flere forskellige sportsgrene i vores nye Åbyhøj Idrætscenter herunder badminton, volley, hockey, fodbold mv.
Instruktører: Dorte Atkins og Mette Rask

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
Zumba Gold 51
Mandag kl. 10:00 - 11:00 Elværket, Salen
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Bente Nedergaard,
15.09.2025 23.03.2026 765 kr.
Zumba Fitness 52
Mandag kl. 19:00 - 20:00 Globus 1, Studio
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Bente Nedergaard,
15.09.2025 23.03.2026 765 kr.
BodyAttack 54
Mandag kl. 19:00 - 20:00 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør: Maria Laursen,
01.09.2025 20.04.2026 750 kr.
Glad morgenmotion for kvinder 60 + 53
Tirsdag kl. 09:00 - 10:00 Elværket, Salen
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Marianne Vangsgaard,
02.09.2025 21.04.2026 750 kr.
Power Pilates 55
Tirsdag kl. 17:00 - 18:00 Åbyhøj Idrætscenter, Multisal
Instruktør: Jytte Halborg,
09.09.2025 21.04.2026 750 kr.
Hatha Yoga 30 år+ 56
Tirsdag kl. 17:30 - 18:30 Åby Skole, Pigesal
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Majken Bagger,
02.09.2025 21.04.2026 750 kr.
Yin Yoga 30+ 57
Tirsdag kl. 18:45 - 20:00 Åby Skole, Drengesal
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Majken Bagger,
02.09.2025 21.04.2026 850 kr.
Få dig rørt for kvinder 60+ 58
Onsdag kl. 10:00 - 11:30 Elværket, Salen
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Lene Nord,
03.09.2025 27.04.2026 880 kr.
Pilates for begyndere og let øvede 59
Onsdag kl. 17:00 - 18:00 Åby Skole, Pigesal
Bestyrelsesmedlem: Karina Møller Christensen,
Instruktør: Isabella Larsen,
03.09.2025 22.04.2026 750 kr.
Step 18+ 60
Onsdag kl. 18:45 - 20:00 Åbyhøj Idrætscenter, Multisal
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Zia Wang Bjerg,
Instruktør: Stefanie Vinther, Zia Wang Bjerg,
03.09.2025 22.04.2026 850 kr.
Mand med bold 35 år+ 61
Onsdag kl. 19:00 - 21:00 Åbyhøj Idrætscenter, Hal
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør: Christian Nørby, Peter Willemoes Madsen,
02.09.2025 28.04.2026 1150 kr.
Træn360 - 18 år+ 62
Onsdag kl. 19:15 - 20:15 Gammelgaardsskolen, Pigesal
Instruktør + Bestyrelsesmedlem: Zia Wang Bjerg,
Instruktør: Bodil Hammer Bech, Charlotte Mentz, Heidi Darre, Jytte Halborg, Zia Wang Bjerg,
03.09.2025 22.04.2026 750 kr.
Høvdinderne 30+ 63
Onsdag kl. 19:15 - 20:30 Gammelgaardsskolen, Drengesal
Bestyrelsesmedlem: Ditte Møller Duffy Elbyhøj,
Instruktør: Louise Bro, Søs Frost Christensen,
03.09.2025 22.04.2026 850 kr.
DanceFit 25 + 64
Onsdag kl. 19:30 - 20:30 Åby Skole, Drengesal
Bestyrelsesmedlem: Ditte Møller Duffy Elbyhøj,
Instruktør: Line Mygind,
03.09.2025 22.04.2026 750 kr.
Morgengymnastik seniormix - ude/inde 65
Torsdag kl. 09:00 - 11:00 Elværket, Salen
Kasserer: Gerda Benner Jørgensen,
Instruktør: Marianne Vangsgaard,
04.09.2025 23.04.2026 1020 kr.
Kvinde og bold 30 år+ 66
Torsdag kl. 20:00 - 21:30 Åbyhøj Idrætscenter, Hal
Instruktør: Dorte Atkins, Mette Rask Mikkelsen,
04.09.2025 23.04.2026 940 kr.
Smart training (Smart)

SMART-TRAINING 16 år+: Jytte Halborg - Åby Bibliotek (Foredragssal) - Mandag kl. 16.45 - 17.45.

Hjerneceller trænes i at kunne huske, tænke kreativt, have overblik og i at holde koncentrationen med mange bolde i luften samtidigt. Enkelt, ligetil og tilmed sjovt. Øvelserne trækker i smilebåndet, humøret og den gode energi -såvel i gruppen, som i dig selv. Giver øget modstandskraft mod stress, styrker balancen, koordinationsevnen, øje-hånd koordinationen, hukommelsen samt indlæringsevnen. Fysiske bevægelser med lav puls (ikke anstrengende) indgår og kræver ikke omklædning. 
For alle voksne over 16 år, som ønsker at holde hjernen fit, uanset beskæftigelse, aktivitetsniveau og alder.
Gratis prøvegang. 

OBS: Holdet kører over 9 træninger.

Instruktør: Jytte H.

Hold Tid Træner/Instruktør Startdato Slutdato Pris
SMART-Training 16 år+ 71
Mandag kl. 16:45 - 17:45 Åby bibliotek, Foredragssal
Formand + Instruktør: Klaus Dahlerup Djernes,
Instruktør: Jytte Halborg,
20.10.2025 15.12.2025 270 kr.